Kategoriarkiv: Mig og Freud

Usynlighedens angst

Hun prøvede at holde fast. Fast i, at stilheden ikke var en afvisning af hende. Men et nødvendigt valg for ham. For at han kunne holde fast i sig selv. Det var svært. For stilheden gav næring til den gamle … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud, Mit sande jeg | Skriv en kommentar

Tankestreger

Mellem mellemrummene er der stille I stilheden søger de dystre tanker mod overfladen Jeg mærker gamle mønstres tiltrækningskraft Drages mod det noget, der kan overdøve det dystre For en stund Indser, at det faktisk er vigtigt, at jeg bliver i … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Skriv en kommentar

Mors dag

Det er lidt underligt det her… Du er her jo egentlig ikke. Alligevel føler jeg trang til at opsøge dig. Kigge på din sten, der under bøgen, som nu står og lyser med de friske syregrønne blade. Mor. Det er … Læs resten

Udgivet i Ham, Mig og Freud | Tagget , | Skriv en kommentar

Det er ikke kærligheden, der er svær

Det er alt det udenom. Forventningerne blandt andet. Både egne og andres. Måden at vise og udleve den på. Men ikke kærligheden. Enten så er den der, eller også så er den der ikke. I grunden anser jeg mig selv … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Tagget | Skriv en kommentar

Når overspringshandlingerne spænder ben

Det er ikke andres skyld, jeg ikke når mine mål. Det er helt og aldeles min egen. Det er ikke fordi, andre stiller krav om min deltagelse eller tilstedeværelse, det er min egen mangel på fokus og struktur. Det er … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud, Mit sande jeg | Skriv en kommentar

Det usunde mønster

Næsten så længe jeg kan huske, har min vægt kørt op og ned. Ikke bare sådan plus minus et par kilo. Nærmere plus minus ti og nogle gange mere. Det startede dengang for omkring 25 år siden, da jeg første … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud, Motion | Skriv en kommentar

Farvel skygger

Hun slog øjnene op. Det var stadig mørkt. Hendes hjerte bankede hurtigt og hårdt, hænderne var klamme og hun mærkede angsten snerre i halsen. Hun blev liggende, forsøgte at få kontrol over vejrtrækningen og hjertets galop. Og langsomt kom brudstykker … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Skriv en kommentar

Forstadens triste beton nærer den evige melankoli Byens puls nærer den evige rastløshed. Skovens træer giver den søgende sjæl ro Jeg vil så gerne lukke kystens levende lys ind i hjertet

Udgivet i Mig og Freud, Mit sande jeg, poesi | Skriv en kommentar

Intet kommer af sig selv

I grunden er det jo en gave, at jeg kan arbejde, læse og ikke mindst leve det liv jeg virkelig drømmer om. Og så måske ikke. For det har krævet hårdt arbejde at nå frem til de indsigter, der har gjort det … Læs resten

Udgivet i Bristede illusioner, Håb, Mig og Freud, Stress, yoga | Skriv en kommentar

Den evige skygge

De er synlige for tiden. Skyggerne i mig. Sådan er det ofte, når jeg har sat det lange ben foran og vender blikket indad. Alligevel er det som om, jeg ikke rigtig kan skelne dem fra hinanden. Som om er … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud, Mit sande jeg | Skriv en kommentar