Kategoriarkiv: Mig og Freud

Udvikling – indvikling

For et år siden krøb jeg sammen om mig selv. Kiggede ind, og fandt, efter nogle dage – måske var det i virkeligheden uger – at jeg var okay. At det var rigtig og fint, at jeg havde givet dig … Læs resten

Udgivet i Ham, Mig og Freud, Mit sande jeg | Tagget | Skriv en kommentar

Lykkelig…

Det *er* et valg. Et valg, der gør, at jeg hver dag vælger at være glad for det liv, jeg har. Det liv jeg lever. Og hvis jeg en dag mærker, at jeg ikke er glad eller ikke er tilfreds med … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Tagget , , | En kommentar

Øjet

Hendes tanker drev stille som skyerne på den lyse sommerhimmel. Kredsede lidt. Og sprang. Uden nogen retning. Uden mål. De var der bare. Ikke nødvendigvis kaotiske, men absolut ikke strukturerede. Som bunker af skrammel i baghaven på en lollandsk landejendom. … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Tagget | Skriv en kommentar

Den dag jeg trak vejret…

Jeg ved ikke helt, om jeg stod i bunden af hullet og kiggede op uden helt at kunne se lyset, eller om jeg stod på kanten af verden og kiggede ned i intetheden. Uanset så var det som om, jeg … Læs resten

Udgivet i Håb, Mig og Freud, Tabu, yoga | Tagget , | Skriv en kommentar

Forandring

Nogle gange når jeg kigger mig selv i spejlet, kan jeg se nogle af dine træk. Og nogle gange hører jeg dine ord komme ud af min mund. Det er sært. I mange år gjorde jeg alt, jeg kunne for … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ordløs

Gad vide hvad det er, der bremser ordene i mine fingre. Normalt flyder de, lettere usorterede som tankerne, men de flyder. Normalt altså. For det er som om, der ikke er forbindelse mellem tankerne, følelserne, ordene og mine fingre, der … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Skriv en kommentar

Og der blev stille…

Jeg har en bekendt. Nej, jeg havde en bekendt, for hun er her ikke mere. I søndags kom hun hjem med hovedpine, i går lettede den. I morges fandt hendes familie hende død på gulvet. Det er ubegribeligt. Vi var … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Skriv en kommentar

Hvorfor er det (mon) vigtigt

Synes du jeg er smuk? Spørgsmålet brændte i hende, men det blev inde. Hun spurgte ham aldrig. Og han sagde det ikke. Og havde faktisk aldrig sagt det. Hans hænder kærtegnede hendes ansigt og hendes krop. Undersøgende, udforskende. Som om … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud, Mit sande jeg | En kommentar

Velkendte uvelkomne følelser…

Nogle gange blev hun lille. Helt lille. Sådan nærmest usynligt lille. Og usikker. Ikke mindst usikker. Og når de to gammelkendte følelser kiggede forbi, følte hun sig helt alene i verden. Ensom midt i menneskemylderet. Overset. Uden betydning. Hun vidste … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Tagget , | Skriv en kommentar

Plettede billeder og bekymringer

Det gjorde hende mere nervøs end hun egentlig ville være ved. Hun havde været træt længe, men havde tilskrevet det vinteren og manglen på lys. Men da hosten blev værre og fik følgeskab af pibende åndedræt, stakåndethed og hovedpine blev … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Tagget , | 3 kommentarer