Kategoriarkiv: Mig og Freud

Fortsæt er mit forsæt

Jeg gør det normalt ikke i nytårsforsætter. Dog kan jeg ikke sige mig fri for at reflektere over året der gik, ligesom jeg ikke kan sige mig helt fri for at filosofere lidt over, hvilke muligheder det nye år har … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud, Mit sande jeg, yoga | Tagget | Skriv en kommentar

Årsag og virkning

Hun var 6 år og forladt. Svigtet af de mennesker, der havde sat hende i verden. Der var ikke nogen hun kunne tale med. Beslutningen var truffet henover hovedet på hende, og ingen gjorde rigtig noget for at forklare hende … Læs resten

Udgivet i Håb, Mig og Freud, Mit sande jeg | Tagget , | 3 kommentarer

Stramme kæber

Gad vide om jeg nogen sinde lærer det. Bliver ven med trætheden og tristheden, der bor i mig. Den, der dræbende tunge træthed, der trækker tårer og giver tynd hud og mørke rande under øjnene. Gad vide om jeg nogen … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Skriv en kommentar

Mod lyset

Hun bad til universet for styrke og klarhed og fred med sig selv. Og hun så verden med øjne så klare som brændende kul. Mærkede verden med et hjerte så skarpt som upoleret rosakvarts. Den var grå og stenet, som … Læs resten

Udgivet i Bristede illusioner, Mig og Freud, yoga | Tagget , , | Skriv en kommentar

Balancespejlinger

I balance og med åbent sind og modigt hjerte, gik hun ham i møde. Og for en stund fulgtes de. Sjældent helt det samme sted, og alligevel ikke langt fra hinanden. Asynkroniteten blev en fast følgesvend. Og for hende var det … Læs resten

Udgivet i Dating, Mig og Freud | Tagget , , | Skriv en kommentar

Hvem skulle have troet, at så meget ville ændre sig…

Jeg skrev om dagen i dag for et par uger siden. Den dag for 6 år siden, da min mor døde. Det føles så langt væk, og dog så smertefuldt nært. Kære mor Det er lang tid siden vi har … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | En kommentar

Efterladt

Det er snart 6 år siden, at jeg aede din kind og sagde “det er okay, at du giver slip nu”. Og det gjorde du så. Ikke pænt. Ikke stille og roligt, men krampende og med uhyggelige dybe lyde fra … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Tagget | Skriv en kommentar

Spøgelser på besøg

Tænderne var bidt lidt hårdere sammen end ellers og i øjnene havde hun grus. Leddene brændte af træthed og bag øjenlågne sved ugrædte tårer. Træt. Mat. Og med den der udefinerbare følelse i maven, som kom når hun blev usikker. … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Skriv en kommentar

Svanens sang

Det er ikke den samme usikkerhed, som hun kendt tidligere. Den undergravende følelse, der havde efterladt hende higende efter bekræftelse. Det var nærmere en ny følelse, der føltes anderledes ukendt. Og så alligevel ikke. Hun oplevede og følte stadig usikkerhed, men … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Tagget , , | Skriv en kommentar

Fødselsdagsrefleksioner

Det er ikke meget jeg kan huske fra min barndom. Ikke konkret i hvert til fald. Jeg husker følelser, fornemmelser og ansigts udtryk, men jeg husker ikke ret mange begivenheder. For eksempel kan jeg ikke huske, hvordan mine fødselsdage blev … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Tagget , , | Skriv en kommentar