Kategoriarkiv: poesi

Du lukkede mig aldrig rigtig ind

Rækker ud efter glasset og kigger på den stille telefon Lågen er lukket og sporene efter dig visket ud som tandbørsten, der nu ligger i bunken af småt brændbart Du smyger dig stadig i mine sprækker Som skygger i mit … Læs resten

Udgivet i Dating, poesi | Tagget | Skriv en kommentar

Forbandelsen

Det føles som om alle ord i verden allerede er skrevet, sagt eller sunget Jeg skriver alligevel, men jeg gør det med bævende angst og frygt for, at ingen finder mine ord, mine tanker interessante. En slags kunstner, sagde du. … Læs resten

Udgivet i Fra skrivebordsskuffen, poesi | Skriv en kommentar

Torden og lynild

I stilheden mellem de tusind ord Mærkede hun hjertet hamre uroligt Søvnløst talte hun får og øjeblikke og længtes efter ord og nye pauser   I stilheden mellem de tusind ord Så hun det smukkeste lys En sjæl så varm og … Læs resten

Udgivet i Dating, poesi | Skriv en kommentar

Jeg gik mig over sø og land

Når jeg går i København. Ånder jeg. Lever jeg. Er jeg. Mig. Bare mig. Nørden der endelig har sluppet prinsessedrømmen og erkendt, at heste – selv de hvide – er voldsomt store og angstprovokerende.   Når jeg går i København. … Læs resten

Udgivet i poesi | Skriv en kommentar