Månedsarkiv: september 2014

Det man siger, sker…

Jeg accepterer forandring og favner de nye muligheder det bringer. Jeg er fleksibel og åben overfor nye idéer og måder. Med kærlighed skaber jeg nydelse i mit liv. Jeg ser livet i et lyst og positivt perspektiv. Jeg fejrer livet og … Læs resten

Udgivet i Håb, yoga | Tagget | En kommentar

Nærhed

Lad mig kravle ind i din favn. Giv mig noget af din ro. Rør mig, så jeg mærker min sjæl. Hold om mig, så jeg ikke forsvinder.   Du viklede dig rundt om mig. Rakte mig månen, mens stjerne dansede. … Læs resten

Udgivet i poesi | Tagget | Skriv en kommentar

Blå hjerter

De små sten på vejen er skarpe og borer sig ind i de skrabede knæ. Jeg børster dem væk, og fortsætter min vandring mod uendeligheden. I intetheden er altet og stilhedens lyd er berusende og uudholdelig. Drømmene skygger tegner mønstre på … Læs resten

Udgivet i poesi | Skriv en kommentar

Alene

Dine skridt er tunge På gaden ligger guldet tilbage Men der er himmel Det er skyggerne, der driller Og tankerne der spiller dig et puds Men der er himmel Din hånd er tom Regnen er blid og blød Men der … Læs resten

Udgivet i poesi | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Vejen er målet

Drivende skygger Lys i glimt Du er himmel Sonetter i gråt Duggen danser Jeg er flyvsk

Udgivet i poesi | Skriv en kommentar

Blinde køer er svære at få til at se…

Din bitterhed handler ikke om mig, men om dig, og alt det du vælger ikke at gøre. Jeg er ikke ligeglad, men din bitterhed rammer mig ikke. Jeg har flyttet mig. Din bitterhed fylder dig, så der ikke er rum … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | Skriv en kommentar

Karma

Karma vender altid tilbage. Karma er på den måde en boomerang, af det vi sender ud. Det vi giver til andre. Jeg ser verden med åbent sind. Og med åbne øjne, der måske nok – for nogle – synes naive, … Læs resten

Udgivet i Mit sande jeg, yoga | Tagget | Skriv en kommentar

Ynkeligheder

Om morgenen er der lys også fra indersiden, men det er som om, det ikke tør mig op. Den hårde klump i maven, der konstant minder mig om, at jeg er alene. At der ikke er nogen, der samler mig … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | 3 kommentarer

Stramme kæber

Gad vide om jeg nogen sinde lærer det. Bliver ven med trætheden og tristheden, der bor i mig. Den, der dræbende tunge træthed, der trækker tårer og giver tynd hud og mørke rande under øjnene. Gad vide om jeg nogen … Læs resten

Udgivet i Mig og Freud | Skriv en kommentar