Det sagte og det usagte

Jeg kan lide pauserne. Og stilheden mellem tusind ord.

De usagte ord, der flyder i pauserne og mellem linjerne i det skrevne. Som blide kys en lun sommernat.

Jeg holder af frodigt blomstrende sætninger. Og af mørke melodiske ord. Af sitrende pulserende pauser. I det talte og i det skrevne.

Der er forskel på, om det usagte “siges” eller skrives. Og forskel på den måde ordet opfattes på, når det følges med mimik og intonation.

Sproget er mærkeligt på den måde.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>