Fortabt

Krystallerne blomstrer
i det grå vintermørke.
Der ligger en ensom vante
og en krøllet recept.

Sprækkerne er dækket af sår, men heles ikke.

Betonmonumenter så langt øjet rækker.
Døde øjne spejer efter bristede drømme.

Dette indlæg blev udgivet i Bristede illusioner, Fra skrivebordsskuffen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>