Forbandelsen

Det føles som om alle ord i verden allerede er skrevet, sagt eller sunget

Jeg skriver alligevel, men jeg gør det med bævende angst og frygt for, at ingen finder mine ord, mine tanker interessante.

En slags kunstner, sagde du. Og jeg kunne se, at du mente det. Men jeg er jo bare mig. Og mine ord er sammenstillinger af ord andre allerede har sagt og skrevet. Og frygtelig banale.

Dette indlæg blev udgivet i Fra skrivebordsskuffen, poesi. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>