Knækket prosa

De brænder bag mine trætte øjenlåg

De lurer lige under overfladen

Som små bække har de deres eget liv

Lydløst triller de på mine kinder

Mens klumpen i halsen vokser

Kvalmen kommer i bølger

Sammen med svimmelheden

Der får rummet til at rotere

Også når jeg sidder stille

Det er utilstrækkeligheden der fylder mest

Mine egne alt for ambitiøse forventninger

Til mig selv

Min rekreative passion sættes på hold

Min rekreative passion er ikke rekreativ mere

Jeg bukker under for presset

Forventningernes pres

Mine forventningers pres

Som en ildspyende drage

Med cortisolsvitset hjerne

Krybdyrhjerne

OVERlever pr. refleks

Dette indlæg blev udgivet i Stress og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Knækket prosa

  1. Anna skriver:

    Nogle gange er det de små sejre der tæller. Du overlever pr refleks. Fandme god refleks der, for det betyder at du er i live og det er vi en del der er ret glade for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>