Torden og lynild

I stilheden mellem de tusind ord

Mærkede hun hjertet hamre uroligt

Søvnløst talte hun får og øjeblikke

og længtes efter ord og nye pauser

 

I stilheden mellem de tusind ord

Så hun det smukkeste lys

En sjæl så varm og blød

Med et hjerte der slog modigt

 

I stilheden mellem de tusind ord

Vandrede hun i labyrinter

Opdagde nye kroge og indsigter

Og kiggede frygtens drage i øjnene

 

Dette indlæg blev udgivet i Dating, poesi. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>