Balancespejlinger

I balance og med åbent sind og modigt hjerte, gik hun ham i møde. Og for en stund fulgtes de. Sjældent helt det samme sted, og alligevel ikke langt fra hinanden.

Asynkroniteten blev en fast følgesvend. Og for hende var det fint, men for ham, var det en byrde. Hun havde prøvet at fortælle, at asynkroniteten ikke generede hende. Men hun vidste godt, at det ikke kunne fortsætte. Og hun se, hvordan den blev tungere og tungere. Det eneste hun kunne gøre, kunne hun ikke gøre.

Der er flere måder at elske på, men fælles for dem alle, er at de er betingelsesløse. Ellers er det ikke kærlighed.

Nogle tror, at lykken – hvad det så end er – opnås gennem askese, eller afsavn og smerte. Det ligger dybt i vores protestantiske kulturarv. Andre har en anden indfaldsvinkel. At lykke opnås gemmen nydelse. Hengivelse og overgivelse. Ikke nødvendigvis til en gud eller et andet menneske, men bare til det der er.

Hun var af den sidste slags. Øvede sig hele tiden på, at være med det der var. Det, der er. Uden at dømme det og sætte det i bås. Den tilgang havde øget hendes bevidsthed, åbnet hendes sind, fjernet meget af hendes lidelse.

Undervejs var hun blevet en hel del klogere på sig selv. Og selvom hun stadig kunne føle sig udenfor, så generede det hende ikke så meget mere. Hun havde fundet fred med, at hun ofte var beskuer. Ikke tilskuer, for hun kunne sagtens deltage, men hun gjorde det sjældent bevidsthedsløst.

Dét var en af de ting, de havde haft til fælles. Dét og så den helt intuitive forbindelse af deres sjæle.

Hun fortsætter sin vandring med fred. Søger indsigt og balance. Går med kærligheden. Til sig selv og til universet omkring hende. Hun kan ikke andet. For gør hun det, går hun til grunde.

 

Dette indlæg blev udgivet i Dating, Mig og Freud og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>