Sanity

Jeg kan ikke flygte

De følger altid med

Som sværmende græshopper

Eller enlige svaler

De er der altid

Vikler sig ind

I og mellem hinanden

Nogle gange lykkes det

at vriste nogle af dem fri

og sætte dem sammen

til meningsfulde helheder

Andre gange ikke

Jeg vil ikke flygte. Mere

Når jeg sætter mig med hæftet

Lader jeg fingrene danse

Da sætter jeg dem fri

Der får de liv og luft under vingerne

Elektroniken gør det nemt

Jeg kan vende tilbage

Og have dem med hvor end jeg er

Genoptage dansen

Det er altid ordet, der fører

 

 
Dette indlæg blev udgivet i poesi og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>