Årsag og virkning

Hun var 6 år og forladt. Svigtet af de mennesker, der havde sat hende i verden. Der var ikke nogen hun kunne tale med. Beslutningen var truffet henover hovedet på hende, og ingen gjorde rigtig noget for at forklare hende hvorfor. Eller at det ikke handlede om hende.

Så uden at kunne sætte ord på, gjorde hun alt hvad hun kunne for at gøre de voksne tilfredse. For så måtte de da elske hende. Så måtte de da se hende. Og det gjorde de sikkert, men hun følte sig aldrig mødt, for hun lod dem aldrig rigtig se, hvem hun var. Hun vidste det jo knapt nok selv.

Konsekvensen blev, at hun ikke turde stole på sin egen virkelighedsopfattelse. Ikke turde stole på, at de følelser hun havde, var rigtige. Ægte. At hun aldrig fik lært at mærke, hvad der var godt og rigtigt for hende.

Gang på gang blev hendes grænser overskredet. Ofte af hende selv og ofte af andre, som hun lukkede ind i sit liv. Mere eller mindre inviteret. Først da hun stod helt alene i verden, gik alvoren op for hende.

Først da, gik det op for hende, at for at kunne blive hel, måtte hun finde sig selv. Sit selv. Og det blev begyndelsen på en lang rejse i fremmed terræn.

Dette indlæg blev udgivet i Håb, Mig og Freud, Mit sande jeg og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Årsag og virkning

  1. Eva skriver:

    Min søn er seks år. Han klovner og pleaser og siger “Jeg elsker dig, Mor” mange hver dag for at gøre mig glad igen. Desværre virker det ikke. Fordi du syntes, det var din ret at kneppe den 6-åriges far. Den 6-årige tror, at hans mor og far er uvenner på grund af ham, for han er for lille til at forstå konceptet utroskab.
    Han er 6 år og forladt. Svigtet af de mennesker, der har sat ham i verden. Der er ikke nogen han kan tale med. Beslutningen er truffet henover hovedet på ham, og ingen gør rigtig noget for at forklare ham hvorfor. Eller at det ikke handler om ham.
    Lille Trille lå på hylde,
    Lille Trille faldt ned,
    Ingen mand i dette land,
    Lille Trille hjælpe kan.

    • Pia skriver:

      Din kommentar fortjener et ordentligt svar Eva, derfor har jeg valgt at svare dig i en helt åben blogpost. Det giver plads til flere ord og flere øjne, for det synes jeg faktisk både din kommentar og mit svar fortjener.

  2. Pingback: Om at bruge spejlet til at kigge på sig selv… | Roser har torne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>