Blå hjerter

De små sten på vejen er skarpe og borer sig ind i de skrabede knæ.

Jeg børster dem væk, og fortsætter min vandring mod uendeligheden.

I intetheden er altet og stilhedens lyd er berusende og uudholdelig.

Drømmene skygger tegner mønstre på nattens himmelhvælv.

På linen danser en muse limbo.

Dette indlæg blev udgivet i poesi. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>