22:07

Der var koldt i min lejlighed, da jeg kom hjem. Træt helt ind til benet lagde jeg mig et øjeblik på sofaen med et tæppe. Da jeg vågnede, havde jeg sovet næsten 2 timer. Men jeg frøs stadig.

Mens jeg koger pasta og steger laks, tænker jeg over, hvorfor jeg mon er så træt. Måske hænger det sammen med jobskiftet for 10 dage siden. Mit nye kontor er mørkt, og de nye opgaver og den nye afdelingskultur tager tid at sætte sig ind i. I morgen skal jeg flytte kontor igen. Dog kun lige ind på den anden side af væggen. Det bliver min 5 plads i løbet af 13 måneder.

Det er mange skift ovenpå et år, der også har budt på flytning og kærestesorg.

Måske skyldes trætheden, det faktum at lyset er sparsomt. At dagene er blevet korte og mere grå. Det ligger ligesom i årstiden, og nu hvor jeg arbejder hele dagen, får jeg ikke bevæget mig så meget udendørs mens det er lyst.

Jeg tog pastaen med ind i stuen, og spiste foran fjernsynet. Havde ikke energi til andet, selvom om computeren lå i tasken og ventede på, at jeg tændte og skrev videre på det oplæg, jeg var igang med, da jeg gik hjem i eftermiddags.

Måske skyldes trætheden, at jeg ikke helt får sovet nok. At de mange omvæltninger kræver tid at fordøje og vænne sig tid. Måske er jeg endnu engang ved at blive syg. Næsen løber lidt og mine led er ømme…

Måske skulle jeg bare gå i seng.

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, Stress. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til 22:07

  1. Livsmod skriver:

    Måske skal du bare prøve at stå stille – blot for en stund.

    • Pia skriver:

      Jeg synes jo, at jeg prøver. Men det er som om, at jeg ikke helt bestemmer alting selv, nu hvor jeg har fået en arbejdgiver 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>