Leveregler

Jeg bryder mig ikke om regler. De vækker min indre oprører og får mig til at søge grænserne. Lidt som et barn i trodsalderen. På den anden side, så er regler ofte nødvendige. Nogle gange endda meningsfulde. Nogle regler er udsprunget af ønsket om, at kontrollere og begrænse andre, men ikke alle. Ikke vores egne individuelle leveregler. Måske er det ikke alle, der er bevidste om deres. Selv har jeg brugt lang tid på at minimere og finpudse mine. De handler om at gro som menneske.

Regel nr. 1
Vær tro mod dig selv.

Regel nr. 2
Aldrig forklare. Aldrig undskylde.

Regel nr. 3
Gør verden til et bedre sted.

Mine tre regler, er simple, men ikke desto mindre svære at efterleve. Jeg prøver, og det er en del af regel nr. 1. Jeg bruger tid på at mærke mig selv. Søge sandheden i mig selv. Øver mig i at turde være mig selv. Altid. Og det er svært, når man – som jeg – er vokset op i et hjem, hvor anerkendelse og selvindsigt ikke var i overflod. Jeg tror faktisk, at noget af det der i sin tid gjorde mig syg, var min mangel på selvindsigt og troskab overfor mig selv.

Kan man overhovedet være tro mod sig selv og samtidig gøre verden til et bedre sted? Det synes jeg godt, man kan. Det handler om ordentlighed. Og det leder direkte til regel nr. 2, som jeg har være længe om at definere helt præcist.

Nogle vil finde finde regel nr. 2 arrogant. Sådan ser jeg det ikke, det betyder dog ikke at jeg har svaret. At jeg har sandheden. For sandheden er, at der sikkert er ligeså mange sandheder, som der er mennesker.

Er det arrogance at stræbe efter at være et menneske, der er så tydligt, autentisk om man vil, at forklaring ikke er nødvendige? Er det arrogance at stræbe efter at være et menneske, der er så ordentligt, redeligt om man vil, at undskyldninger ikke behøves?

Jeg synes det ikke. Min virkelighed, min måde at se og være i verden på er ikke den eneste sande. Sådan som jeg ser det, ser vi alle verden og hinanden med afsæt i vores egen virkelighed. En virkelighed, som er dannet af vores oplevelser og erfaringer og måden vi har tacklet dem på. For mig handler det om, at være den bedste version af mig selv. Hver dag. At være et generøst og empatisk menneske, at efterleve de moralske følelser.

Jeg er ikke fejlfri, det ligger i udviklingens dna, at man kan tage fejl eller gøre noget, der får utilsigtede konsekvenser. I de tilfælde undskylder jeg. Det falder mig ikke svært. Derimod undskylder jeg ikke (mere), for at være den jeg er. Der må og skal være plads til os alle. Og det er afsættet for regel nr. 3.

I en årrække var regel nr. 3 faktisk min regel nr. 1. Sådan er det ikke længere.

Det kan synes umuligt at ændre verden. Det er det måske også, men hvis vi alle gør en indsats uanset, hvor lille og ubetydelig den måtte synes, så tror jeg det kan lykkes. Ikke alt handler om stor-politik. Det troede jeg i årevis, det gjorde, men jeg fandt frem til, at jeg ikke kunne være tro mod mig selv, at jeg mistede lidt af mig selv, når jeg hele tiden skulle tænke politisk og strategisk. Den politiske verden er præget af en kynisme, jeg ikke kunne eksistere i. Den politiske verden er idag uden moralske føleser.

Så jeg traf et valg. Jeg besluttede mig for at prøve at røre mennesker 1 til 1. Jeg besluttede mig for, at mit bidrag til at gøre verden til et bedre sted, er ved at vise kærlighed. Dele mit lys.

Det er derfor, jeg underviser i yoga. Det er derfor, jeg holder tilbage for dig i trafikken. Og det er derfor, jeg smiler til dig i toget om morgenen. Det er derfor jeg deler. Mig.

Dette indlæg blev udgivet i Håb, Mit sande jeg og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Leveregler

  1. Livsmod skriver:

    Jep, jeg tænker regl nr 2 er måske ikke arogant, men så noget andet… For aldrig, det er altså ret så længe. Men reglen kan måske fungere hvis den kun omhandler dig selv, hvis du lever så tydeligt at du ikke skal undskylde og forklare dig selv overfor dig selv. Men, i omgangen med andre mennesker, hvor godt de end kender dig og elsker dig, så kan du vel aldrig rigtig komme uden om at måtte undskylde? Afgive en forklaring?

    For mon ikke du kommer til at jokke gevaldigt i spinaten på et eller andet tidspunkt i fremtiden? Er det så egentlig godt nok at sige, Det er mit autentiske jeg, sådan er det bare?

    Nå men du er et godt menneske og du er et forbillede og du er fandme godt selskab. Autentisk? jeg får små grå hår i nakken af det udtryk, jeg skal nok uddybe det over en kop kaffe, og jeg skal nok undskylde og forklare hvis jeg kommer for sent 😉 Glædelig jul!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>