Gad vide…

Engang var alt gråt i gråt. Nærmest sort. Når jeg kørte på arbejde turde jeg ikke tage motorvejen, fordi jeg var bange for at jeg ikke ville kunne modstå fristelsen til at køre ind i en af de store piller under en af broerne… det var dengang jeg arbejdede. Meget. En dag spurgte en kollega mig, hvordan jeg egentlig havde det. Jeg ved stadig ikke, hvad der fik mig til at fortælle hende sandheden…

Dette indlæg blev udgivet i Mig og Freud, Tabu og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>