Hvis bare jeg vidste…

De sidste par år har jeg følt og mærket efter og ikke mindst sat ord på. Jeg har tænkt tanker og bare stirret ud i luften. Jeg har talt og tænkt og tænkt og talt. Meget. Jeg har fået hjælp til processen af en psykolog og af de af mine venner, som ville og kunne lytte.
Jeg har lært meget. Om mig selv og om andre.
Jeg har gjort ting, jeg aldrig troede jeg ville kunne. Jeg har mærket følelser som jeg ikke anede jeg rummede. Jeg har grædt så meget, at jeg bogstavelig talt troede jeg var løbet tør for tårer.
Det er jeg ikke.
Men jeg kan ikke finde ordrerne. De ord der beskriver og fortæller, hvorfor jeg græder. Jeg er trist. Ja. Men hvorfor er jeg trist? Det er som om jeg ikke kan få døren op. Døren til mit eget dybeste indre. Gad vide, hvad der holder mig tilbage…
Så jeg græder. Lader mig overvælde af tristheden og magtesløsheden og sorgen og savnet. For jeg mærker et savn og en sorg, som jeg ikke ved hvad kommer af. Gad vide hvad det er jeg savner…

Dette indlæg blev udgivet i Mig og Freud og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>