Hvorfor er det (mon) vigtigt

Synes du jeg er smuk? Spørgsmålet brændte i hende, men det blev inde. Hun spurgte ham aldrig. Og han sagde det ikke. Og havde faktisk aldrig sagt det. Hans hænder kærtegnede hendes ansigt og hendes krop. Undersøgende, udforskende. Som om han læste alle ar og konturer. Han sagde at hun var fri. At hun førte sig frit og legende. Men ikke at hun var smuk.

Han elskede hende. Det var hun ikke i tvivl om. Han attråede og begærede hende. Det var hun heller ikke i tvivl om. Men han sagde ikke at hun var smuk. Hun vidste ikke, hvorfor det var vigtigt. Men hun følte at det var…

Dette indlæg blev udgivet i Mig og Freud, Mit sande jeg. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Hvorfor er det (mon) vigtigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>