Ordløs

Gad vide hvad det er, der bremser ordene i mine fingre. Normalt flyder de, lettere usorterede som tankerne, men de flyder. Normalt altså. For det er som om, der ikke er forbindelse mellem tankerne, følelserne, ordene og mine fingre, der forholder sig stille over det ellers så velkendte tastatur.

Der var ellers tanker og følelser nok at tage fat på. Som forleden, da jeg stod der foran den store moderne Guernica fortolkning, med klare referencer til konflikterne i Mellemøsten. En blanding af kvalme og tristhed overvældede mig.

Bagefter måtte jeg ud. Jeg måtte have luft.

Dette indlæg blev udgivet i Mig og Freud. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>