Lykkelig…

Det *er* et valg. Et valg, der gør, at jeg hver dag vælger at være glad for det liv, jeg har. Det liv jeg lever. Og hvis jeg en dag mærker, at jeg ikke er glad eller ikke er tilfreds med mit liv, så gør jeg noget.

Det betyder, at jeg tænker meget. Bruger tid på at mærke, hvad det virkelig er, jeg har brug for, for at være glad.

I starten var det svært. Alt synes rodet og kaotisk og det forekom mig umuligt at finde ud af, hvad det i grunden var der skulle til, for at jeg kunne leve et liv, jeg elsker. Og fortjener.

Især det sidste var svært. Mit selvværd var lavt, og det tog mig lang tid, at overbevise mig selv om, at jeg var noget værd. Samtidig med, at jeg arbejdede med mit selvværd, brugte jeg tid på at rydde op, både fysisk og mentalt. Og jeg begyndte at føre en taknemmeligheds-dagbog. Et lille hæfte, hvor jeg hver dag skrev tre oplevelser, erfaringer eller erkendelser, som jeg var taknemmelig over.

Taknemmeligheds-dagbogen fulgte mig i det meste af et år. Og langsomt fik jeg øjnene op for, hvor meget jeg havde – og har – at være taknemmelig over. Pludselig var det som om, jeg så klarere, at det positive og livgivende fyldte mere. Og det var der, jeg fik erkendelsen om, at min lykke er noget jeg skal vælge. Den er ikke givet. Og kan ikke gives til mig af andre. Jeg skal vælge den. Hver dag.

Det gik op for mig, at jeg selv var ansvarlig for min lykke, at ingen andre kunne gøre mig lykkelig. Og at lykke var noget jeg skulle arbejde for, og vælge. Og det at være glad og taknemmelig over mine valg, er vejen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Mig og Freud og tagget , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Lykkelig…

  1. Livet leves forlæns og forståes baglæns som den store profet Jim Lyngvild altid sagde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>