Anderledes og udenfor.

Og så sidder han der med tårer og knækket stemme. Min lille store dreng. Uden tro på sig selv og tro på en lysere fremtid. Fandeme hårdt at se på!

Hvornår startede det? Hvad var det der gjorde at det kom så vidt?

Var det noget jeg gjorde? Var det noget jeg ikke gjorde? Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Og giver det i det hele taget mening at tænke sådan? Hvordan hjælper jeg ham bedst?

Dette indlæg blev udgivet i Børn og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>