Savn…

Som en tyv stjal hun øjeblikke, hvor de var. Ikke ligegyldige øjeblikke, men øjeblikke og stunder, der gav håb og mod. Og tro. Tro på, at de på trods af asynkronitet og alverdens behov for systemer, kunne finde en vej, der var deres.
Der var øjeblikke og stunder, hvor hun mistede føling med troen, men håbet bar hun i hjertet. Også, eller især, når hun følte sig alene og forladt. 
Hun vidste at hun kunne klare sig selv. Omsorgen og fortroligheden kunne hun få hos vennerne, den fysiske nærhed kunne også fikses, men kærligheden mellem to voksne var noget særligt. 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>