Blå mol.

Ord der ramte. Hårdt. Og sårende. Underlæber der sitrer og tårer der triller. Tvivl og usikkerhed inden i.

Jeg tror egentlig mere det var tonen i ordene, der gjorde mig bange. Bange fordi jeg pludselig mærkede en tvivl, der ikke har været der før. Et splitsekund. Afgrundsdyb.

Det er noget i mig. Tænker jeg pr. automatik. Men hvad nu hvis det ikke er mig. Hvis det også er dig. Hvis det er os. Os der ikke dur…

Dette indlæg blev udgivet i Ham og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>