Søndagsefterskrift.

Jeg har hørt, at man (næsten) kan dufte foråret
Og at dagene er blevet længere
Jeg har hørt, at solsorten traller igen
Og at isen er ved at smelte
Selv hører jeg intet
Intet andet end min egen puls og hvæsende vejrtrækning

Kvam har lyst at hoppe så han rammer loftet
Mens Sommer vender maskinen
Og de har ikke lyst til at dø

Livsbekræftende og melankolsk
Sammenflettede sjæle
Febertåget søndag i sengen
Stækket som en flyvsk høne
Kun lidt hysterisk
Må man godt kaste med håndklæder…

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>