Men jeg sov godt i nat.

Fra min plads ved vinduet kan jeg se skovbrynet. Jeg kan se solen spille i bøgetræerne, der kaster skygger på vejen. Jeg fornemmer de tørre blades raslen i vinden, og længes efter at solen tager rigtig fat.

Forleden lugtede der af hestepærer. Jeg ved ikke hvorfor. Tænkte at de havde vendt møddingen på den nærliggende rideskole. Men lugten hang også i luften nede i byen. Måske er det skovens formuldningsproces, der går i gang, nu hvor den sidste sne er væk og frosten har sluppet sit tag i de øverste 3 mm af jordens overflade. Måske er det bare sådan forår dufter.

Jeg drømmer mig væk. Væk fra lugten af hest. Væk til varmere dage. Med bare tæer i sandalerne og jord under neglene. Jeg drømmer mig væk, fra dagligdags rutiner. Væk fra klumpen i maven og den bævende kæbe.

Springer over. Selv støvsugning er bedre. Lettere. Om lidt laver jeg en kande te, og så går jeg ”på arbejde”. Sætter uret og når det jeg når. Det behøver ikke at være perfekt. Sagde jeg!

Bagefter går jeg en tur.

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, Hverdag, Mig og Freud, Stress og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Men jeg sov godt i nat.

  1. Anna skriver:

    Lige de manglede jeg en “i Like” knap. Knus du søde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>