1600 omd./min.

Og jeg smiler, når jeg vågner og mærker, at han (stadig) ligger der, lige ved siden af. Krøllet og finurlig. Fuld af særlighed og kærlighed. Og selvom de manglende løbeture mærkes på mit cykliskehumørbarometer, så gør tanken om, at han er der – lige der ved min side – mig lidt mildere. Og tryg. Hverdagscentrifugens snurren gør mig glad. Boblende glad. Og jeg elsker det. Og ham. Og hjerterne, der pludselig er på det duggede spejl. Eller på toppen af kaffen. Og selvom overfyldte vasketøjskurve og uudpakkede flyttekasser fylder, spiser de ingen brød. Ikke engang det hjemmebagte, der med knasende sprød skorpe forsvinder som dug for solen iklædt resterne af sommeren, fra glas der aldrig nåede ind på spisekammerets mørke hylder.

Dette indlæg blev udgivet i Ham, Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>