Morgenens klarsyn

Helt uvant vågnede jeg før vækkeuret. Og mens jeg lå der og kiggede ud på solen og trætoppene, så var det at det slog mig. Hårdt. Når man hele tiden springer over, udsætter og skubber foran så er man altid lidt bagud og kan aldrig rigtig holde fri… nu skal jeg så bare lige have luret, hvad det er for mekanismer i mig, der holder mig fast i overspring, udsættelser og skubben foran…

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>