Hverdagsgnister

Ville have kommenteret hos dig. Have skrevet om den gnistrende magi og hverdagens sære vaner. Men noget bremsede mig…

Måske det var de knubbede ord og skårede følelser, der gav middagstallerkenerne følgeskab ind i opvaskemaskinens blanke indre. Tårerne der sved bag de hurtigt blinkende øjenlåg eller kinden der er flænset efter mødet med tænderne i kamp for at tilbage holde skriget.

Så se dog, at jeg prøver. Så se dog, at det er svært, når alt er så anderledes fra det plejer, der var mit. Så se dog…

Og giv plads til at det er svært for os alle. At mønstre og vaner skal tilpasses det nye kalejdoskop. Og giv plads til ordene og de søgende og lidt klodsede formuleringer, der dukker op i processen. Men mest af alt så se. Mig.

Dette indlæg blev udgivet i Børn, Ham, Hverdag. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>