Jeg når ham ikke til sokkeholderne. Jeg ser ikke alt det smukke, alle finurlighederne. Øjnene i spotpærerne. Indblikket – udkigget. Skyggespillene og mulighederne. Jeg kan ikke jonglere med ordene så bliver skarpe uden at være karske. Jeg ser ikke gaven i det uventede. Jeg ser det der ikke blev. Det der ikke skete. Og jeg tager det på mig. Bærer det på mine skuldre, som var det mit. Min fejl. Vægten tynger og jeg bliver langsomt mindre og mindre mens jeg stille krakelerer. Og gør det jeg jeg gør bedst. Vender det ind og lukker af.
Jeg ville så gerne. Vil så gerne…
-
Nye indlæg
Nye kommentarer
Arkiver
- december 2016
- juni 2016
- maj 2016
- april 2016
- februar 2016
- januar 2016
- december 2015
- november 2015
- september 2015
- august 2015
- juli 2015
- juni 2015
- maj 2015
- marts 2015
- februar 2015
- januar 2015
- december 2014
- november 2014
- oktober 2014
- september 2014
- august 2014
- juli 2014
- juni 2014
- maj 2014
- april 2014
- marts 2014
- februar 2014
- januar 2014
- december 2013
- november 2013
- september 2013
- august 2013
- juli 2013
- juni 2013
- maj 2013
- april 2013
- marts 2013
- februar 2013
- december 2012
- november 2012
- oktober 2012
- september 2012
- august 2012
- april 2012
- februar 2012
- januar 2012
- december 2011
- november 2011
- oktober 2011
- september 2011
- august 2011
- juni 2011
- maj 2011
- april 2011
- marts 2011
- februar 2011
- januar 2011
- december 2010
- november 2010
- oktober 2010
- september 2010
- august 2010
- november 2009
Kategorier
Meta
Det er guld værd, at kunne beundre sin modpart, og vide, at han har egenskaber man betages af og sætter pris på fordi de supplerer ens egne.
Men man må ikke slå sig med dem.
(= ikke slå på Ida)