Et mønster

Jeg når ham ikke til sokkeholderne. Jeg ser ikke alt det smukke, alle finurlighederne. Øjnene i spotpærerne. Indblikket – udkigget. Skyggespillene og mulighederne. Jeg kan ikke jonglere med ordene så bliver skarpe uden at være karske. Jeg ser ikke gaven i det uventede. Jeg ser det der ikke blev. Det der ikke skete. Og jeg tager det på mig. Bærer det på mine skuldre, som var det mit. Min fejl. Vægten tynger og jeg bliver langsomt mindre og mindre mens jeg stille krakelerer. Og gør det jeg jeg gør bedst. Vender det ind og lukker af.
Jeg ville så gerne. Vil så gerne…

Dette indlæg blev udgivet i Ham og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Et mønster

  1. anna skriver:

    Det er guld værd, at kunne beundre sin modpart, og vide, at han har egenskaber man betages af og sætter pris på fordi de supplerer ens egne.

    Men man må ikke slå sig med dem.

    (= ikke slå på Ida)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>