Den flaskehalsen peger på…

Forleden læste jeg et sted om en der ønskede at man kunne zoome ud på sit liv. Sådan at man kunne hæve sig op og få lidt mere perspektiv. Så man kunne se alt det der er omkring sig. Alt det man ikke har styr på og det der gemmer sig i de blinde vinkler. Så man kunne se de blinde gyder og hvor der er åben passage…

Et andet sted læste jeg om kvinder, der ikke giver plads. Om kvinder, der tager det fulde ansvar for at alt og alle opfører sig rigtigt. Om kvinder, der retter på stort og småt, retter vidt og bredt og på store og på små, retter på betydelige og på aldeles ligegyldige områder, fordi ingenting, slet ingenting, er for ubetydeligt eller for uvæsentligt til at blive rettet.  Det hele skal på plads, alt skal rettes, intet kan gøres på andre måder end én bestemt. Hendes. Den rigtige måde…

Nogle gange er det ikke et kønt syn, der møder mig, når jeg vender blikket indad.

Gad vide hvorfor det er, at det er så vigtigt at tingene bliver gjort “rigtigt” lagt “rigtigt” sagt “rigtigt”. En ting har jeg dog opdaget, – det er mest når jeg selv er lidt væltet, at jeg ikke har overskud til andre måder…

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag, Mig og Freud og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>