Opgør med flinkeskolen

Mens sommeren og efteråret flirtede og gjorde luften tyk af en blanding af forrådnelse og forventninger, sad vi der og byggede sandslotte og luftkasteller med både synlige og blinde makkere. Ham der sad for bordenen talte med to tunger og ville ikke bygge den vej, vi alle skulle køre på, hvis sandslottet skulle blive andet og mere end et luftkastel. Min legekammerat kastede med sten, mens jeg tog skyklapperne af og ledte efter glashusets hemmelige dør ind til det forjættede land.

Mens vi dansede en uskøn dans om den varme grød, som blev kold, men havde været spiselig, hvis ikke det var for stenen og de mange glasskår. Og mens jeg tager  fejebladet i den anden hånd og holder fast i, at vi er voksne mennesker, snupper jeg en sidste tudekiks og giver barnet i mig lov til at spytte, bande og række tunge og mens jeg giver ham en imaginær fuckfinger.

Jeg får ret og han får kamp til stregen!

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, Bristede illusioner og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>