Og skuldrene faldt ned og lungerne blev dybere.

Og så sagde hun fra. På en pæn måde forstås. Hun var jo top-trænet pleaser. Men fra det sagde hun. Og verden gik ikke i stykker. Og mulighedernes dør lukkede sig ikke i. Tvært imod. Hun holdt fast. I sig selv. I sin mavefornemmelse. Og stod klarere end nogensinde før. Tydelig. Autentisk og fuld af en helt ny fornemmelse. Selvrespekt, tror jeg det kaldes.

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Og skuldrene faldt ned og lungerne blev dybere.

  1. Deborah skriver:

    Ja, det tror jeg også det kaldes. Good for you! Og fortsat god søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>