En til dig og en til mig

Er du okay spurgte de. Veninderne. Flere gange og helt uafhængigt af hinanden fortalte de, at hun så trist og ulykkelig ud. Hun vidste det godt. Prøvede at ignorere det. Skubbe det væk og undskylde det med alt muligt andet end det, det handlede om.

Lige indtil i aften. I aften havde hun sagt det højt. Det var svært og gjorde ondt. Men det var nødvendigt for hende at sige stop. Nu var det sagt.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>