Hvem er det lige der takker mig, for at tage på arbejde med feber. Hvorfor er det, at jeg tror, jeg er så uundværlig…

Jeg ved, at jeg skal passe på mig selv. At jeg ikke kan svømme så langt og længe som dengang. Dengang før jeg bed i det grusfyldte græs.

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>