Kvinde til kvinde

Jeg havde en samtale i går. En af de der samtaler, man vokser af. Sådan en hvor man ikke bare bliver klogere på et andet menneske, men også på sig selv. Vi var vidt omkring, men alligevel ikke langt væk. Vi talte om usikkerhed, sårbarhed og sorg. Og kroppens reaktioner på det vi gør og ikke gør. Om hvem vi er og gerne vil være. Om det vi kommer af. Og det vi har med os. Om skyggesider. Om at turde og kunne rumme sig selv – både de gode og de mindre pæne sider.

Om at erkende vores imperfektion. Om at gro af modgang. Om at rejse i sig selv.

Dette indlæg blev udgivet i Drømme, Hverdag, Mig og Freud og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>