Smerter

Nogle gange har jeg svært ved at genkende mig selv. Hvor blev hende den stærke, der kunne alt af. Hende der kunne røre bolledej med den ene hånd, hjælpe ungerne med lektierne med den anden og lægge vasketøj sammen med den ”tredje” mens hun i telefonen gav krisehjælp til ulykkelige og frustrerede venner og veninder… Hende der gav alt og lidt til på jobbet. Hende der overkom det hele og havde overskud til frivilligt arbejde ved siden af. Hende der kunne og ville selv, hende der ikke tænkte så meget over tingene, men bare gjorde det!

En dag blev det nok. En dag sagde kroppen fra.

Siden den dag har jeg kæmpet. Kæmpet for at (gen)finde mine ben. Kæmpet for at lære den nye mig at kende. Kæmpet for at lære at elske mit nye jeg. Kæmpet for at lære at sige fra… og til.

Nogle dage siger kroppen stadig fra…

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag, Mig og Freud og tagget , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Smerter

  1. Susling skriver:

    Godt, at du lytter til den – kroppen! Hvad tror du jeg tænkte, da jeg fik et megaherpessår med hævelser og det hele, der næsten lukkede min mund og oveni en flu med øm hals og snot i lange baner? Noget vil vist ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>