Den er der stadig

skoven. Den var bare svær at få øje på…

Når jeg løber sker der noget i min hjerne. Det er som om at brikkerne pusler sig selv på plads. Så der bliver ro og klarhed.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag, Stress og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>