Jeg har lært at svømme

Bladrer tilbage i et gammelt og glemt kladdehæfte jeg ikke har skrevet i længe. Og finder guld og genkendelige løgskræller…

Det gør ondt at læse teksterne. For de er så fulde af smertelige ønsker om at blive set, elsket og rørt ved. Kærlighed forvekslet med lyst og begær.

Man tager hvad man kan få og glemmer lidt af sig selv hver gang… Jeg var seriøst langt ude, hvor jeg ikke kunne bunde. Ved stadig ikke helt hvordan jeg kom i land. Om jeg er kommet i land, eller jeg stadig svømmer rundt i en sump af drømmen om at være elsket og set.

Når jeg kigger på mig selv. Dengang og nu kan jeg godt se forskel.

Dette indlæg blev udgivet i Håb, Mig og Freud og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>