Pis osse

Gad vide om jeg nogensinde lærer det, sagde hun stille til sig selv, mens hun tørrede de tørre tårer væk fra kinden og tog en slurk af den drink hun havde skænket sig selv. Dog først efter klokken havde passeret 17.

Længe havde hun noteret at den indre stemme talte til hende og noteret, at hun skulle tage snakken. Snakken om hvad der var, om der var, og hvordan det skulle være. Lige så længe havde hun undladt at handle, for ikke at ødelægge noget. For ikke at være besværlig. Og så endte det alligevel med, at hun blev beskyldt for netop det…

Beskyldt for at de små pip om usikkerhed havde fyldt for meget. Beskyldt for at have skubbet og presset på, for en afklaring, der ikke lå lige for. Så han gik…

De få rationelle celler, der (trods alt) var i hendes hjerne, sagde godt det samme. Fortalte hende hende, at hun var bedre værd. Andre slog hende lidt i hovedet over, at hun ikke havde lyttet til sig selv og handlet på det for lang tid siden…

Og nu lå hun så der på sofaen og græd tørre tårer af afmagt og frustration. Sjovt nok ikke over at have mistet ham, men over endnu engang at have mistet lidt af sig selv fordi hun ikke havde taget sig selv alvorligt…

Dette indlæg blev udgivet i Bristede illusioner og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Pis osse

  1. livsmod skriver:

    Måske handler det ikke om hvornår man tager samtalen – men AT man gør det. Og det gjorde du!

    Mon ikke du tog samtalen tidligere end sidst, mon ikke du mistede lidt mindre af dig selv end sidst? Mon ikke du i det hele taget slet ikke gjorde som sidst? Når man indlader sig på et andet menneske, så giver man af sig selv. Det får man ikke igen, men holder vi op med at give af os selv, så får vi heller ikke og så går vi i stå – tror jeg.

    du holder en del af mig i dig og jeg af dig. Det er nu smukt. Det er der sagt meget smukt om.

    Om tid står der skrevet:
    v1 Alting har en tid,
    for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
    v2 En tid til at fødes, en tid til at dø.
    En tid til at plante, en tid til at rydde.
    v3 En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
    En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
    v4 En tid til at græde, en tid til at le.
    En tid til at holde klage, en tid til at danse.
    v5 En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
    En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
    v6 En tid til at opsøge, en tid til at miste.
    En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
    v7 En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
    En tid til at tie, en tid til at tale.
    v8 En tid til at elske, en tid til at hade.
    En tid til krig, en tid til fred.

    Kys

  2. livsmod skriver:

    Ps. Mænd synes altid kvinder fylder for meget – når de ikke har noget klogere at sige! Pfytt.. siger jeg bare 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>