Jeg giver slip

Jeg øver mig. Og kan mærke, at det virker. Men mærker også at jeg udfordres, her på min nye vej. Men jeg VIL lykkes. Jeg vil finde sammenhængen. Indsigten. Og styrken. Jeg ved at det bor i mig. Og jeg ved, at det jeg sender ud, er det jeg får igen. Så jeg øver mig. Øver mig i at møde verden i og med tillid. I og med kærlighed. Med tålmodighed. Og uden besiddertrang.

Jeg sænkede paraderne, mødte verden, eller i hvert til fald ham uden parader og forsvar. Bare som mig. Det var nyt. Og på en gang angstprovokerende og trygt. Uden omsvøb og tilpassede fortællinger. Jeg var bare mig. Og han var ham. Ham. Vel egentlig. Og ikke mindst sig selv. Du er dig og jeg er mig. Og selvom vi begge følte det, ønskede det og håbede, så skulle der tilsyneladende ikke blive et os…

If you love somebody, set them free… Og det gør jeg så. Ydmyg over for tilværelsens storhed og universets gaver. Også dem man ikke lige gennemskuer med det samme.

For måske finder jeg gaven senere. Måske ser universet noget, jeg ikke ser. Måske skulle det bare ikke være nu.

Det. Gør. Ondt. Og det er okay. Jeg er med det. I det. Men bevarer fatningen. Lader mig ikke overvælde og flyde med. Mærker og anerkender de følelser der er. Og håber, at jeg finder gaven.

Dette indlæg blev udgivet i Drømme, Håb, Ham og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>