Med åbne lukkede øjne

Så sidder jeg der med fokus rettet indad…  og prøver at mærke hvad der er. Ikke tænke, bare mærke og anerkende de følelser der dukker op. Øver mig i at skelne nuancerne, og virkelig være med mine følelser, uden at det bliver dem, der styrer mig.

Det er svært. Især er det svært at rumme de smertende erkendelser, der dukker op med nogle af de glemte og gemte følelser.

Jeg vokser. Tager ansvar. Og giver slip. Med og i tillid til at universet vil mig det godt…

Dette indlæg blev udgivet i Mig og Freud, yoga og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>