At give slip

Balinesere er installeret og fastholdt i et finmasket net af skikke, stod der i bogen hun læste. Installeret ligefrem… Fastholdt af skikke og normer kunne hun forholde sig til. Konventionernes snerrede og kvælende bånd, som den frihedssøgende sjæl hun var.

På Bali er kollektivet højt hævet over individet, for ellers får ingen mad, stod der lidt længere ned på siden. Sådan var det vel også engang her i landet tænkte hun, mens hun funderede over om den moderne individualistiske egocentriske uafhængighed var begyndelsen til enden.

Måske friheden netop ligger i at være en del af noget, der rækker ud over individet. Noget større…

Det værste, man kan være på Bali er simpel og dyrisk… Og hun prøvede at finde ind til svaret på, hvorfor hun stræbte så meget efter at se dyret. Mærke dyret… Undrede sig over, at det først var når dyrerne legede, vildt og hårdt, at hun kunne slippe kontrollen og bare være. Svævende, berusede, sansede i det alt som opstår af den kraftfulde sammensmeltning.

Dette indlæg blev udgivet i Mit sande jeg og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>