Overload

Når to-do listen ikke bliver kortere men bare længere og længere fordi man har holdt ferie så længe at man nærmest ikke kan tænke mere.

Når computeren er så varm at man nærmest smelter fast til den.

Når tankerne spinner og hele tiden opfinder nye muligheder, som man skal forholde sig til.

Når man egentlig mest har lyst til at råbe RØV og sige op. Men ikke tør, fordi huslejen jo skal betales.

Når usikkerheden over fremtiden handlingslammer.

Når man får igangsat alt for meget på en gang.

Når man er en utålmodig sjæl med en cortisolfølsom hjerne.

Når man ikke kan holde fast i diciplinen og de helende rutiner.

Når man bare har brug for arme, hænder, læber og øjne der fortæller, at alt er godt. Og at alt vil falde på plads. Når universet vil det.

Når man godt ved, at universet ikke kan gøre det (helt) alene…

Dette indlæg blev udgivet i Bristede illusioner, Hverdag, Mig og Freud og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>