Mønstret beskyttelse

Hun havde set mønstret. I hvert fald den mørke skygge det kastede over hendes sind. Så var det, at en spurgte hende, hvad hun egentlig fik ud af det… Og hun vidste godt, at mønsteret var negativt. På den anden side, så rummede det så mange genkendelige følelser. Ikke at hun gerne ville dem. Dem havde hun i årevis arbejdet for at slippe fri af. Usikkerheden. Følelsen af ikke at være god nok.

Og ind i mellem dukkede hun jo stadig frem. Hende den indre super-kvinde, der altid gjorde det rigtige. Altid havde de rigtige spørgsmål og svar. Og aldrig trådte ved siden af. Og nogle gange var hun så larmende, at det nærmest mindede om de migræneanfald hun bøvlede med, før hun for alvor begyndte at lytte til sit eget imperfekte og kærlige jeg.

Måske havde han ret, når sagde, at hun opsøgte afvisningerne. For så vidste hun jo, hvad der kom. Så var hun i kontrol. Så var der ingen overraskelser.

Og det gik op for hende, at hun hadede overraskelser. Det var hende, der skulle have kontrollen. Og overblikket. Selv når hun slap kontrollen, var hun i kontrol, for hun havde selv bestemt at slippe.

Det var hendes udfordring. Og i bund og grund vel ingen overraskelse…

Dette indlæg blev udgivet i Dating, Ham, Mig og Freud, Mit sande jeg og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>