Tomhed

Hun har rykket sig. Fra at føle sig som offer for omstændighederne til at tage styringen og ansvaret for sit liv. For sin lykke.

Alligevel gnaver tomheden.

Hun har rykket sig. Fysisk såvel som mentalt. Det ses, på den måde hun fører sig og på de ord der kommer ud af hendes mund. Der lægges mærke til hende.

Alligevel gnaver tomheden.

Hun ved hun er på rette vej. Hun bobler af livsglæde og energi. Besidder indsigt og empati. Og deler gerne begge dele med andre.

Alligevel gnaver tomheden.

Hun har fokus. På nuet og på fremtiden, men hun glemmer at passe på sig selv. Glemmer at fylde sit eget batteri.

Og så gnaver tomheden.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Mig og Freud og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>