Inden i

Hun kigger sig i spejlet om morgen. Ser ud og ind i de lysende blå øjne. Hendes øjne. Og hun ser en ro og en grounding, hun ikke har set før. Hun ser et helt menneske. Et levende menneske. Et menneske der på sin egen uperfekte måde er helt perfekt.

Hun er der stadig den lille usikre pige. Opmærksomheds- og kærlighedshungrende som altid. Søgende efter sin berettigelse og grunde til at blive hængende.

Hende den stringente ms. Know-it-all, er der også endnu. Evigt skræppende om, hvad hun skulle have gjort, tænkt osv.

Den frihedssøgende, legende rebel, der gi’r fanden i normer og konventioner er der også endnu. Hende der tør tage chancer og udfordre skæbnen mens hun leder efter skjulte skatte.

Forskellen er, at hun ser dem alle. Anerkender dem alle. Og fortæller dem, at livet ikke er en konkurrence, og at det ikke handler om at være den eneste sandhed.

Sandheden er måske i virkeligheden, at hun har opdaget, at der ikke er nogen sandhed. Og at det ikke er farligt at fejle, sålænge man bare selv tager ansvaret for sit levede liv på sig.

 

Dette indlæg blev udgivet i Mig og Freud og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>