Angst

Mørket svøbte hende

krøb ind af sprækkerne

og fyldte hende

egenrådig og drilsk

legede tungsindet kispus

med hendes sind

 

Hun messsede ordene

mantraet om hendes værd

mens hun ledte efter

et plaster

der kunne lukke sprækken

 

Turde hun tro

at kærligheden

ikke ville opsluge hende

fortære hendes nyfundne

selv

at den ikke ville binde

og begrænse hende

men lade hende

trække vejret frit…

 

Dette indlæg blev udgivet i Ham, Mig og Freud og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>