De er små

I deres lille verden er ingen horisont.

Deres klynk er som opkast og flyder som ildelugtende grønt slim i landsbyens gader.

De går med skyklapper og ser ikke, livet ligger lige der for deres fødder. Begravet i deres eget bræk snubler de over de sten, der skulle føre dem videre.

Klynkende sidder de i deres små huse. Og holder fast i deres små liv. Bange for det slimspyende monster, de selv har skabt.

Jeg ser ikke monstret, men jeg kan lugte deres angst.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>